Forsiden Program Information Kort Bestyrelse Fotos

Forord til Ærø Single Folk Festival 2017

 

Klar til festival på smukke Ærø ”

  

Med færgen fra Fyn, efter 1,5 time er du fremme,

Torsdag kl. 12,00 åbner lejrpladsen, hvor du stemningen fornemme.

Telte og campingvogne placeres, - single folket mødes og snakken går.

Arrangørerne byder på fantastiske dage, hvert eneste år.

 

Torsdag aften på Cafe Arthur, her lyder festivalens første musiske toner,

Stemningen borer sig ind i sjælen og skaber positive soner.

En weekend med mad, masser af øl, vin, smil, musik, dans og sang.

Hver morgen kan du stå op og nyde duften af sommer og en dejlig solopgang.

 

Idyl, stemning, fællesskab og hygge,

Et landskab, - et eventyr, hvor alt syder af lykke.

Hvert menneske er som en farverig perle, blandt trehundrede andre.

Glæden skabes, hvis du gerne i nuet ønsker at vandre.

 

Søndag går vi i Søby kirke, hvor præsten med sin dejlige fremtoning siger tak for i år.

Festivalens aktører i musikbranchen spiller og synger, en herlig afslutning vi får.

Fokus på festlighederne, som danner rammen,

Hvor forskelligheder mødes og hygger sig sammen.

 

Elin Ehrenskjold Clausen Nibe

Forord til Ærø Single Folk Festival 2015

2015 deltager jeg på Ærø Single Folk Festival for 12. gang.

Det er nu en tradition!

Og det betyder:

Når det så går hjemad med færgen, er det med en euforisk fylde!

PÅ GENSYN I 2015

Tove O.  Fredericia

Se: www.single-weekend.dk  Her mødes vi singler også.

 

Nyt i 2013!!!

2013!! Søby skole, hvor festivalen er blevet afviklet en årrække lukker, hvorfor ny placering skal findes, dette bliver
på Kvik Søby Stadion, som ligger lige før campingpladsen, så fra år 2013 skal vi ikke sidde udenfor og fryse,
da vi holder arrangementet indenfor om aftenen.
Vi mangler stadigvæk at få flere mænd lokket til festivalen, jeg tror ikke,
mændene ved hvad de går glip af, her er så mange dejlige damer.

Det er også tilladt at tage musikinstrumenter med,
da vi har åben scene - så kom og gi' et nummer eller to!

"Happy Hour" - fredag klokken 16:00 - 17:00.
Hvad betyder så det?
Jo, hver gang du køber 1 øl, får du ikke kun 1 øl, men 2 øl. - Ikke så ringe endda!

Både fredag og lørdag aften spilles der op til dans.

Vi håber at se rigtig mange til Ærø Single Folk festival

På festligt gensyn

Kirsten Lund

Formand.

Dette skrev Hanne "skorstensfejer" i 2013:

Hej alle, som vil have en god oplevelse

Det er 9 år siden Ole og jeg tog til festival på Ærø. Hvad var det vi havde sagt ja til ?????
Det vidste vi ikke, vi tog af sted uden forventninger med godt humør, enig om at det skulle være en god oplevelse.
Det vi mødte var Kirsten, en masse glade festivalsgæster, der tog pænt imod os, det var ren hygge.
Vi sluttede festivalen af med gudstjeneste i Søby kirke, hvor musikerne var med til at synge og spille.
Det blev en god oplevelse.

Så nu sætter vi x i kalenderen den sidste weekend i juli, for vi skal til festival i Søby.
Det er som sagt 8 år jeg har været med. 7 år som gæst og 1 år som hjælper, men lige meget,
om det er på den ene eller den anden side vi er, er festivalen et stort fælllesskab.
Jeg har opbygget venskaber for livet. Jeg kobler totalt fra min travle hverdag, det er hygge og samvær som jeg glæder
mig til hvert år. Den weekend giver glæde til resten af året. Ja måske møder man den eneste ene, så heldig var jeg.

Så pak teltet, det gode humør, så ses vi til god mad, hygge og dans på Ærø Single Folk Festival.

Venlig hilsen

Hanne skorstensfejer

Svendborg

Dette skrev Tove Olesen i 2012:

En god oplevelse venter – igen – igen!
 
Jeg har deltaget 8 gode gange – hvor tiden flyver!
”Det’r godt at se dig – at være her!” Sådan hilser vi hinanden på ÆRØ SINGLE FOLK FESTIVAL - hvad enten
du kommer her for første gang eller er genganger.  Her kobler jeg totalt fra i en hel uge – kan bare nyde.
Ture til Ærøskøbing og Marstal (gratis busser på hele øen!) og vandreture i den skønne natur. Og selve festivalen:
Dejlig musik og fællessang – masser af mad – og søde, sjove folk, der opvarter os og sørger for, at festivalen bliver
en uforglemmelig og skøn oplevelse! Tak for at I gider!
Og, kære single-mænd!! 2011 var paradis for mændene på festivalen! Der var 3 piger for hver mand, da vi skulle danse,
så ingen mand fik lov at sidde ned. Som altid sluttede vi festivalen søndag i Søby kirke, hvor nogle af de deltagende musikere sang
og spillede tårerne frem hos os.
Mød nu op her i 2012 og lad os dele livsglæde med hinanden!
Kærlig hilsen
Tove L. E. Olesen, Fredericia
Kasserer i M/K-1
(se: www.single-weekend.dk, hvor vi også kan mødes)

 

Kære festivaldeltagere

Jeg sidder her i vinterkulden og glæder mig. Jeg glæder mig, til at det bliver slutningen af juli. Det betyder nemlig festival på Ærø – igen.
Jeg har haft den store fornøjelse at være involveret i festivalen igennem alle årene, enten som musiker eller som medhjælpende på anden vis.
Lige fra det startede på gården Pedersminde, hvor vi holdt fest på gårdspladsen, og til festivalen voksede ud af disse rammer og holdt sit indtog på Søby Skole.

Det har altid været en stor fornøjelse. Det har været rart at ankomme til øen og opleve alle disse pragtfulde mennesker, som knokler en vis del
ud af bukserne for at få dette arrangement op at stå og få gæsterne til at føle sig velkomne. Som man siger på Fyn: Hold u’.

Det er også dejligt at møde alle I gæster år efter år. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har min rod, såvel musikalsk som menneskeligt
i 60’erne, og jeg kan kende mange af jer fra dengang. Ikke sådan personligt, men jeg kan kende jeres stil, jeres attitude, jeres måde at lytte til musikken på,
- jeres måde at holde en fest på, og det er pragtfuldt. I ligner stort set jer selv, - ja hverken på hår (de af jer, der har hår endnu) eller nogle af disse ydre ting,
men jeres indstilling til, at nu kobler vi helt fra i 3-4 dage og bare nyder livet, - den kender jeg. Det kan godt være, at vi ikke er så udholdende til festen
lørdag aften, eller også tager alting bare lidt længere tid, men under alle omstændigheder:

Jeg glæder mig til at være sammen med jer igen!
Jens Honoré

Hvor er græsset grønnest? – rigtig gættet - på Ærø Single Folk Festival 2011!

En vigtig del af Søbys sommerliv er det, der sker på den smukt beliggende plæne med udsigt mod vandet. Skolen er tom, elever og lærere holder ferie; men det gør grønsværen absolut ikke. Vi kan ikke undvære det liv, som Singlefestivalen har givet til øen i snart mange år. Et sted er vi jo alle singler/alene/ensomme - uanset civilstand! Det er fællesskabet, der tæller, og det er nu engang sjovere at feste to end en og endnu sjovere 20 eller 100.

Folk fra nær og fjern strømmer til, og der lyder mange dialekter fra det ganske land. For en århusianer som mig er det genhørets glæde med det jyske, det sindige og det helt nede på jorden – folk af få ord, men hvilke! Men vi er alle jyder for vor Herre, sagde min far engang. Det var, da jeg ville giftes med en græker, og tilføjede han: "Så hellere en fynbo" – og det blev det næsten – en marstaller.

I mit gebet som præst er festivalens højdepunkt søndag morgen til vores fælles gudstjeneste. Alle møder op uanset nattesøvn og oplagthed, fordi vi bare bliver oplagte sammen - i fællesskabet og fællessangen. Alle byder ind uden morgensurhed eller forbehold. Her er vi alle lige under vor Herres himmel – selv de frivillige, der har knoklet, møder op år efter år. I lægger jer ikke tilbage, men følger helt til dørs. Ingen kan gå sure og bitre fra en sådan oplevelse – måske er morgenånden lidt forurenende eller tåget, men den er livfuld og fyldt med gejst. Sådan skal det være – alle er med fra start til slut, og jeg vil på dette sted sige "godt gået" til alle jer, der trofast og med jysk sejhed får det op at stå år efter år, til glæde for alle os, som er med. Tak for det!

Agnes Haugaard, Sognepræst for Bregninge-Søby Sogne, Ærø

Ærø Single Folk Festival 2006 huskes for:

Vi - en lille flok her fra det nordjyske - føler os faktisk lidt som teenagers igen,
da ikke ret mange af os vist havde sovet i telt siden vores unge dage.
Og så helt til Ærø og til musikfestival... Tre ud af flokken havde dog valgt at leje et værelse lidt fra pladsen.

Men kanon godt vejr, dejlig mad, dejlig stemning og god musik.
Endda lidt midnatsbadning fra stranden neden for pladsen blev det til,
efter at musikken var stoppet.

Tak for en god weekend
Hilsen - Singleklubben Himmerland

Ærø, Søby, sommer, festival socialt samvær, hygge, fest, dans og god musik!
Ja! Hvis man er single, så er Ærø Single Folk Festival nok et af de
bedste tilbud på sommerens festivalkalender.

Dette skrev Tove Olesen i 2006:
Ærø Single Folk Festival 2005 huskes for

        - Gensynsglæde
        - Glade mennesker
        - Masser af dejlig livsbekræftende musik
        - God mad
        - Hyggeligt, socialt samvær på teltpladsen
        - Afslutningen med folkemusik i en stuvende fyldt Søby Kirke
          der fik hele øen til at gynge!

Det er en lille intim festival til menneskevenlige priser, og der er
plads til flere telte, så er du/I friske singler ses vi i 2006

                Kærlig hilsen - Tove, Fredericia

Da Anker og jeg i år 2000 fik ideen til en festival for singler, var vi naturligvis
spændte på om det var noget der var opbakning til: og det var der

Det er nu syvende gang at singler indtager Søby til en weekend med gode oplevelser.

Selv har jeg hvert år haft kriller i maven, når jeg skulle til Ærø. Mon hende
jeg søger er der i år? det finder jeg ud af den sidste weekend i juli - og jeg glæder mig.

sæt Q i kalenderen, så ses vi.

Torben Andersen

Ærø Single Folk Festival 2004 huskes for

Vi er to jyske piger, der drog til øen for at deltage i festivalen for første gang.
Vi lavede det om til en lille ferie og ankom nogle dage før (Godt råd til Jer, der skal med i 2005).

På en lille primitiv naturcampingplads slog vi vores telt op og tog derfra ud for at opleve
Ærø’s skønhed, hyggelige byer og øens afslappede natur.

Om fredagen flyttede vi til festivalens teltplads v. Søby skole. Vi nåede lige at få teltet rejst og
få os bænket i læ på pladsen ved musikken, før det stod ned i stænger hele aftenen.
Men det gjorde ingenting, for vi sad og fik serveret god mad, lyttede til den dejlige musik
sammen med folk, der var kommet for at feste!
Lørdag viste vejret sig fra sin bedste side – høj sol og tørvejr.

Denne dag var der musik for både små (dejlige Alberte) og store og om aftenen gik dansen livligt.

Vi kunne købe alt muligt dejlig mad, bl.a. helstegt pattegris, og ingen tørstede.
Der var hele tiden frivillige arrangører til at opvarte os. Stor ros til dem, for alt kørte på skinner!!!

I 2005 kommer vi igen – vi vil bare fortælle, at der er masser af plads til flere telte på teltpladsen
– jo flere, jo sjovere!! – VI SES!

Kærlig hilsen Tove (Fredericia) og Hanne (Skanderborg).

Jeg har været med i 2 år på Ærø Single Folk festival. Trods regnvejr har stemningen været god med masser af hygge.
Hvert år fik vi - fra lørdag – solskin, så sololien skulle i brug, så jeg tager olien med igen i år.

Poul Thede, Singleklub Broen.

 Godt nok var det regnvejr om fredagen, men det tager ikke modet fra os, så vi regner med at komme igen i 2005.

Selma, ”Mød nye Venner”.

Singlefesten sommeren 2004 var igen en god tur (vejret snakker vi ikke om). Et dejligt sted i Søby, hvorfra man også kan tage på ture.
Uformelt samvær i den udstrækning, man selv har lyst. God musik og maden i år med Buffet, var meget fin. Et godt arrangement.

Nanny Møller.

Støt vore sponsorer - de er med til at gøre denne festival mulig